Bueskyttelauget "VIKING" Esbjerg
At skyde med bue og pil er en gammel og meget spændende sport.
Du kan skyde for sjov, du kan skyde i konkurrencer, og du kan skyde på jagt.
Vil du prøve at skyde ?
Er du interesseret i at starte til bueskydning, er du velkommen til at kigge forbi.
Første gang du kommer i klubben,
vil vi fortælle dig lidt om klubben og om bueskydning, og du vil få mulighed for
at prøve at skyde.
De første 5 gange koster det ikke noget at prøve - men du får muligheden for at
finde ud af om det er noget for dig.
Derefter indmelder man sig. Et medlemsskab koster 1050 kr årligt (1000 kr for børn) med forfald 1 april.
Efter indmeldelse køber man egen
bue, fingerlap, armbeskytter og pile etc.
Hvem skyder med bue ?
Hos os er der både motionister og elite skytter.
Der er mænd og kvinder og vi er i alle aldre. (Du skal dog være fyldt 8 år).
Er det dyrt at skyde med bue ?
Det er ikke dyrere end mange andre sportsgrene.
Du kan de første 2 mdr. skyde med klubbens udstyr.
Derefter skal du have din egen bue m.v., og du kan her hente råd og vejledning blandt klubbens medlemmer. Der er såvel dyrt som billigt udstyr, men en bue holder længe, og længere end fx. et par fodboldstøvler.
Skal du efterfølgende skifte bue, er der også et marked for brugt udstyr.
Hvor kan jeg skyde ?
Vi har tre baner:
Om vinteren:
Gjesing gamle skole/Gjesing Fritidscenter - i kælderen under gymnastiksalen v/parkeringspladsen og cykelstien Gjesinglund Alle, Esbjerg
Om sommeren:
Skydebane til skiveskydning bag klubhuset i Sønderhede (Sønderhedevej 27). Her er faste baner til 70, 60, 50, 40, 30, 20, 15 og 10 m. Denne bane er "altid" åben for klubbens medlemmer, men man bør dog tjekke kalenderen for, om der måske er andre, der låner arealet til andre formål.
Som erfaren skytte:
Jagt og feltbanen ved Sønderhede. Må kun anvendes onsdage fra kl. 14 til solnedgang og søndage kl. 10 til solnedgang.
Tidspunkt for skydning:
Børn:
Mandag: 16.30- 18.00
Onsdag: 16.00 - 17.30
Voksne:
Onsdag: 18.30- ? (Aftales).
Hvad koster det at være medlem ?
Senior (18 år - ?): 1050.00 kr årligt
Ungdom (8 - 18 år): 1000.00 kr årligt
Indmeldelsesgebyr for alle: kr. 50,-.
Der er mulighed for at foreninger - skoler - arbejdspladser m/m, kan komme ud og prøve bueskydning, Læs her